Forandring med hypnose-terapi
Hypnoseterapi er en særdeles effektiv terapimetode til forandring og forløsning af en forstyrrende sindstilstand. Metoden mobiliserer sindets egen styrke. Terapiens virkning på sindet er betinget af, at klienten kommer i trance. Under trance er sindet uden filter, og derfor åbent for at arbejde med underliggende og ubevidste problematikker.
Behandling med hypnose-terapi består af en kombination af samtaleterapi og hypnose. Under hypnose kan sindet påvirkes med forskellige metoder, som nøje udvælges alt efter hvilket problem, der arbejdes med. Alt det du har oplevet, erfaret og følt i hele din tilværelse er oplagret i din underbevidsthed. Under hypnose bliver det underbevidste mere tilgængeligt. I vågen tilstand har du ikke adgang til størstedelen af det, der er oplagret i underbevidstheden. Især hvis der er smertefulde minder knyttet til en eventuel tidligere oplevelse, såsom ting fra barndommen. Under hypnose får vi adgang til glemte og ellers utilgængelige informationer, som kan hjælpe med at forstå den dybere årsag til et problem, og det giver mulighed for at bearbejde og erkende problemets årsag og dermed helbrede det.
Hypnoseterapi er god til at helbrede problemer som
Fobier
Angstrelaterede følelser
Lavt selvværd
Forstyrrende vaner/uvaner
Stress tilstande
Trance
Trancetilstanden er en naturlig tilstand. Vi går alle naturligt i trance flere gange dagligt, bl. a. når vi falder i søvn og vågner, og når vi dagdrømmer eller “falder i staver”. Under hypnoseterapi fremkaldes en trancetilstand. Med bestemte teknikker ændrer terapeuten klientens hjernefrekvenser, så sindet bevæges fra vågen tilstand og ned i en dyb afslappet tilstand, hvor sindet er mere modtageligt.
De mest gængse hjernefrekvenser kaldes:
- Beta- som er almindelig vågen tilstand
- Alfa som relaterer til let afslapning
- Theta som er en meget dyb afslapning mellem vågen og søvn
- Delta som hører til dyb drømmeløs søvn.

Sådan foregår behandlingen
Afklaring og målsætning
Sammen laver vi en grundig afklaring af dit problem, og derefter udformer vi en målsætning for behandlingens udkomme = ønsket ny tilstand.
Behandlingsplan
Jeg laver en behandlingsplan ud fra de problematikker, du gerne vil have behandlet. Grundlaget for planen er den målsætning, jeg er blevet enig med dig om. Planen gennemgås sammen med dig, så der er enighed og forventningsafstemning.
Behandlingselementer
Min værktøjskasse består af forskellige elementer, som kombineres individuelt, så de matcher dine behov og præferencer. Før behandlingen begynder, så har vi afklaret, hvad der skal indgå i dit behandlingsforløb. Nogle gange bliver der tilføjet noget, som viser sig, mens behandlingsforløbet er i gang.
Der kan udleveres lydfiler med hypnose til forstærkelse af behandlingen samt guidede meditationer.
Afslutning
Efter behandlingen så evaluerer vi forløbet og forandringerne. Det sikres, at du er landet et godt sted, hvor du er bedre i stand til at mobilisere egne ressourcer ved eventuelle udfordringer.
Hvor mange behandlinger skal man have
Nogle gange er det nok med én behandling, men som regel er det bedst med et par stykker for at sikre det bedst mulige resultat.
