Om hypnose-terapi
Hypnoseterapi er en særdeles effektiv terapimetode til forandring af et sinds opfattelse af virkeligheden. Den bygger på at mobilisere sindets styrke fremfor at understøtte tilstande, der opleves som svaghed og hjælpeløshed. Terapiens virkning på sindet er betinget af, at klienten kommer i trance. I trancen kan sindets programmering ændres, så den kommer til at understøtte klientens ønske om en bestemt forandring.
Trance og hjernefrekvenser
Trance forekommer ved at hypnose-terapeuten med bestemte teknikker ændrer hjernefrekvensen, så klienten går fra vågen tilstand og ind i en let eller dyb afslappende tilstand. Under trancen ændres hjernefrekvensens hastighed, hvilket betyder, at man bliver i stand til at slappe meget dybere af. I denne tilstand kan hypnose-terapeuten påvirke klientens sind. Vi er naturligt i trance flere gange dagligt. Når vi falder i søvn og vågner, så passerer vi igennem flere forskellige hjernefrekvenser. Også når vi dagdrømmer eller falder i staver. Når vi er vågne, så er vi i beta-frekvens, i let afslapning er vi i Alfa frekvens, i dyb afslapning er vi i theta frekvens, og delta frekvensen relaterer til dyb drømmeløs søvn. Dette er en forenklet redegørelse af hjernefrekvenser. Den uddybende videnskabelige forklaring er langt mere omfattende, og den kommer vi ikke i her.
Forandring med hypnose-terapi
Når vi behandler med hypnose, så kalder man trancetilstanden sammenholdt med terapi for hypnoseterapi. Mens klienten er under hypnose, så kan sindet påvirkes med forskellige metoder, alt efter hvilket problem der arbejdes med. Her kan terapeuten udveksle med klientens underbevidste del af sindet, som ofte rummer årsagen til klientens problemtilstand. I underbevidstheden er alt, hvad man har oplevet, følt og erfaret oplagret. Det bliver mere tilgængeligt, mens klienten er under hypnose. Under hypnosen kan værdifuld information om klientens liv hentes, så det kan bearbejdes og erkendes. I vores normale vågne tilstand, så er vi ikke bevidste om alt, hvad vi har følt, erfaret og oplevet. Og meget kan vi slet ikke huske eller har fortrængt. Især hvis der er smertefulde minder knyttet til en eventuel oplevelse. Ting fra barndommen er især ret utilgængelige. Det gør det vanskeligt at finde frem til problemets rod i den vågne tilstand. Men under hypnosen kan vi hente ellers glemte og utilgængelige informationer, så vi kan forstå problemet og løse det. Under hypnose-terapi arbejder vi også med klientens livsværdisæt, som afgør den enkeltes livsstrategi. Ofte modarbejder vores livsstrategier vores livslykke. Tit er vi ikke bevidste om, hvorfor vores livsstrategi saboterer vores hensigt. Alle vil gerne opleve lykke og glæde i livet. Det er brændstoffet til et lykkeligt og tilfredsstillende liv. Hos Grethe Pearl Hypnoseterapi er vores højeste formål at tilbyde helbredelse, forløsning eller forandring af smertefulde tilstande, så klienten kan leve i tryghed og glæde med sig selv.
